Forskning

Jeg har mit forskningsfaglige tyngdepunkt inden for borgerperspektivet i det offentlige velfærdssystem - særligt sundhedssystemet. Min interesse startede i 1993 - to år - inde i mit filosofistudie. Der fandt jeg ud af at jeg ville arbejde med netop det perspektiv. Det har været min ledetråd frem til i dag. Først lavede jeg et filosofispeciale om forholdet mellem politik og etik på den ene side og på den ande side: videnskab og teknologi. Dernæst lavede jeg ph.d. i borgerperspektivet på sundhed. Hovedimpulsen var den forskning som dengang startede og udviklede sig på filosofisk institut på Aarhus Universitet, hvor filosoffer begyndte systematisk at arbejde samfundsorienteret med borgerperspektivet og sundhedsfeltet. Borgerperspektivet på det offentlige sundhedssystem sætter os i stand til at inddrage patienter og borgere bedre i service, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse. Mit forskningsperspektiv er på borgeren (ofte patienten) ved at give denne en livshistorie, en social baggrund, et køn (hvor jeg fx har været optaget af det mandelige perspektiv) og ved at indsamle data om borgere og derved tilvejebringe den rette offentlige service.

Sammenhæng

Den stigende standardisering gør at vi står med et tiltagende specialiseret og fragmenteret velfærdssystem. Selvom det ofte skaber en mere præcis offentlig service, udfordrer det også servicen, plejen, kommunikationen og omsorgen. Hertil kommer, at der generelt er flere ældre borgere, kronikere og komplekse borgere, og at dette kræver en yderligere faglig indsats fra mange forskellige fagpersoner på tværs af sektorer som har syn for borgerens behov og kan tilrettelægge forløb sådan at borgerens behov mødes bedst muligt. Jeg forsøger med min forskning at højne og udvikle fagligheden og udvikle vores professioner og videregående uddannelser til et højt fagligt niveau der bidrager til at løse denne centrale samfundsopgave. Nedenfor vil jeg fremhæve en række projekter jeg på forskellige måder har lavet, været medvirkende i eller bidraget til.

Borger- og patientforløb

 Jeg har været forskningsfaglig projektleder på et nu færdiggjort projekt om borger- og patientforløb. Det handlede om borgerens rejse gennem det offentlige system, fra indlæggelse, over behandling til udskrivelse. Vi bidrog med svar på, hvordan man udvikler patienters sikkerhed og sikrer gode forløb. Borgere og patienter ønsker at blive behandlet efter nyeste faglige metoder og være informerede om – og deltagende i – forløbet. Vi arbejdede med at udvikle forløb med fokus på mødet mellem professionsfagligheden og patienters/borgeres behov. Jeg ledede også et underprojekt med 4 kollegaer hvor vi arbejdede med problematikken via patientsikkerhed og fejl (utilsigtede hændelser) i sundhedsvæsenet og hvor jeg særligt forskede i patienternes og de pårørendes opfattelser. Patientsikkerhed handler både om patientforløbenes sammenhæng, kvalitetsstyringen af sundhedsvæsenets drift og organisering, de sundhedsprofessionelles viden og kompetencer og patienter og pårørendes oplevelser. Vi samarbejdede bl.a. med Patientstyrelsen som vi sammen med har opbyggede en database med 200.000 fejl som vi både kvantitativt og kvalitativt arbejdede med. Den første del har var at undersøge hvordan patienters og pårørendes indberetninger af utilsigtede hændelser kunne medvirke til læring omkring øget patientsikkerhed og sammenhæng i borgerforløb baseret på en kvantitativ og kvalitativ komparativ analyse af patienters italesættelse sammenlignet med plejepersonalets tilsvarende indberetninger. Resultaterne blev formidlet på en række uddannelser, i kliniske fora og for patientforeninger og i publikationerne som jeg er medforfatter til: ”Patienters beskrivelser af utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen: Anvendelse af data fra Dansk Patient Sikkerheds Database til analyse af patienters og pårørendes beskrivelser af fejl og manglende sammenhæng i behandlingen” og i “Patients Own Safety Incidents Reports to the Danish Patient Safety Database Possess a Unique but Underused Learning Potential in Patient Safety”.


Sundhedssystemets kommunikation med mænd om misbrug

Jeg har været projektleder for et nu færdiggjort projekt om Mænd og Misbrug. Det var et fælles projekt for professionshøjskolen UCC’s sundhedsfaglige videreuddannelse og professionshøjskolen Metropol. Jeg var projektleder og her lavede vi et projekt om hvordan sundhedsprofessionerne bliver bedre til tidlig opsporing af den ”nye” misbrugsform ludomani. Der var tre kolleger tilknyttet. Udgangspunktet var udvikle og skabe ny viden hos sundheds- og socialprofessionerne særligt sygeplejersker og socialrådgivere/misbrugskonsulenter. Arbejdet bestod dels i at designe projektet med praktikerne og udføre interviewundersøgelse og rekommandationer. Formidlingsdelen i projektet blev bl.a. ekstern finansieret af ca. 0.5 mio. fra sundhedsstyrelsen og undersøgelsesdelen bestod i midler af forskningsrådsmidler på ca. 1. mio. Begge puljer var jeg formel og reel hovedansvarlig i at få hjem. Projektet blev afsluttet med at vi udviklede undervisningsmateriale og underviste dels behandlere fra hele landet og dels underviste på forskellige relevante uddannelser både sundhedsfaglige og sociale. Projektet bidrog også til at udvikle forskning inden for sammenhænge mellem praksis og organisation på tværs af professionsfelterne (især sundhed og det socialfaglige). De skriftelige resultater er bl.a. i disse arbejder som jeg er forfatter til: ”Ludomani og penge – mænd og misbrug”, ”Poker room – Mænd, spil, misbrug og ludomani”, ”Sekundær profylakse – tidlig indikation af ludomani foretaget af alment praktiserende læger, sygeplejersker og misbrugskonsulenter. Interviewundersøgelse og rekommandationer.” og ”Virtuous Fighting in Poker Gambling. Risktaking and Masculinity”.

Mandens rejse i det offentlige sundhedssystem

Jeg har været projektleder for et nu færdiggjort projekt om mandlige patienters rejse gennem sundhedssystemet. Projektets hovedvirkemiddel var dels mit ph.d.-projekt og dels mine aktiviteter i den kliniske selskab for mænds sundhed som jeg var initiativ tager, første formand for og i formandskabet for i 10 år. Projektledelsen var min og jeg havde 3 kolleger (og to vejledere) med i projektet. Projektet havde sit udspring på Syddansk Universitet. Målet var at bidrage til at udvikle professionerne til at kunne tackle den mandlige borger og patient bedre. Begrebet “Ronkedorfænomenet” som jeg opdyrkede med projektet er måske det mest populariserede begreb jeg har bidraget med til dette faglige felt. Min model og analyse er anvendt i flere bøger og anvendes ofte i studerendes opgaver. Mit arbejde her har også været praksisudviklende i nordisk sammenhæng i relation til bidrag til relevante sundhedsprofessioner. Se bl.a.mine arbejder: ”Forskning i mænds sundhed og sygdom - et kritisk kvalitativt konstruktivistisk blik. I: Tidsskrift for akademiske sygeplejesker.”, ”Manden i den almene praksis.”, ”Ronkedorfænomenet - konstruktioner af sundhed, sygdom og maskulinitet. Ph.D.-afhandling” og ”Mænd, sundhed og sygdom”

Grundlæggende sundhedsforståelse og videnskabsteori

 Jeg har været projektleder for et nu færdiggjorte projekt om klinisk videnskabsteori der handlede om at give sundhedsstuderende en indføring i klinikkens og sundhedsvidenskabernes filosofiske og faglige hovedproblemer. Projektet handlede om at afdække og formidle en række af de mest markante teorier om viden inden for sundhedsområdet. Disse blev analyseret med henblik på at kortlægge vores grundlæggende sundhedsforståelse. I projektet deltog to undervisningsassistenter som bl.a. bidrog til den formidlingsmæssige afprøvning. Projekt blev afrapporteret og resulterede i arbejderne: ”Sundhedens filosofi -  Klinisk videnskabsteori med særligt fokus på sundhedsvidenskabens metodeproblematik”,  ”Klinisk videnskabsteori - Grundkategorier i en disciplin mellem sundhed og sandhed”, ”Den kvalitative sundhedsvidenskabs basis i det positivt målelige”, ”Tre positivistiske traditioner inden for sundhedsvidenskaben”, ”Den kvalitative sundhedsvidenskab - mellem konformisme og radikalitet” og ”Nøglebegreber inden for den kliniske videnskabsteori” 

Sundhedssystemet og sprog

 Jeg har været med-projektleder for på det færdiggjorte projekt om Sundhed og Sprog der handlede om diskursen i sundhedsystemet. Her var formålet at lave en analyse af hvordan sundhedsprofessioner og patienter italesætter og bruger sproget om sundhed, behandling og pleje. Det var en del af et lingvistik/diskursprojekt med 5 deltagere. Her arbejdede jeg med sundheds/klinisk sproganalyse og med at øge og udvikle lingvistisk metodik. Det resulterede bl.a. i: “Reading of a Scientific Text on Psychoneuroimmunology” og “The Dialectics and Varieties of Agency - the Ecology of Subject, Person and Agent.” 

Rehabilitering

Jeg har været deltager i projektet (og ph.d.-bi-vejleder) i rehabiliteringsprojektet ReCap, med 5 kolleger under ledelse af den ph.d.-studerende. Det er et projekt vi lavede i samarbejde med en kræftafdeling, struktureret som et interventionsprojekt om dyadisk coping hvor patientens partner inddrages i rehabilliteringen og det er udført med afdelingens patienter. Mit bidrag til projektet var vejledning og jeg bidrog  med interviewe af flere patienter og deres pårørende med bl.a. med blik for socialitet og køn. Interventionen kombinerede forskning om coaching, køn og kræft og interventionens betydning for mental sundhed. Det gennemførtes dels som et kontrolleret kvantitativt studie og dels som kvalitativt studie. Projektet skabte ny viden om sammenhængende patientforløb, parforholdet som ressource i behandlingsforløb, samt hvordan sundhedsvæsenet, på et vidensbaseret grundlag, kan inddrage nye metoder som bidrag til psykosocial støtte til parret i en samlet indsats i forhold til helbredelse og rehabilitering ved kræftsygdom. 

Psykiatriske patienters borgerforløb

Jeg har været faglig projektleder og senere projektdeltager på et nu færdiggjorte udviklingsprojekt. Her bidrog jeg bl.a. med en række interview af psykiatriske patienter og psykiatribrugere om deres patientforløb. Vi var især optaget af forholdet mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Resultaterne pegede endnu på, at sundhedsprofessionelle og patienter forstår og oplever patientforløbet forskelligt. Patienterne sætter pris på at få behandlet deres lidelse, men oplever ikke, at der tages højde for deres samlede situation. Der lod til at være forskellige værdier på spil i henholdsvis behandlings- og socialpsykiatrien, og det kan som patient være svært at omstille sig mellem disse to regimer. Det gør det særligt svært for psykiatriske patienter med komplekse og kroniske lidelser at navigere i systemet. De lader til at passe dårligt ind i den rationelle indretning af behandlingspsykiatrien og henvises derfor til socialpsykiatrien, som er langt mere rummelig og ikke optaget af diagnoser. 

Borgerforløb og genindlæggelser

Her arbejdede vi med et nu færdiggjort projekt om at undersøge og forbedre overgange i behandlingen og plejen af ældre borgere. Baggrunden var at ca. 120.000 borgere genindlægges hvert år - mange af dem unødvendigt. Projektet var bygget på de kompetencer vi havde og var kombineret med eksterne interessenters behov. Vi havde indledende møder med Innovationsfonden, dernæst havde vi møde med erfarne praktikere fra praksis, faglige nøglepersoner på vores uddannelser, SOSU-repræsentanter, Regions-medarbejdere og repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter. Vi udformede et grundlæggende forskningsdesign. Vores ansøgning på 6. mio. kom igennem første nåleøje og vi fik foretræde for fonden. Projektlederen og jeg fremlagde vores projekt for et vurderingspanel. Vi fik desværre ikke finansiering, projektet kørte i pilotfase en tid og lukkede. Udover bidrag til forskningsdesign deltog jeg i projektet. 

Diverse

Jeg har bl.a. lavet peer-review for bl.a. Routledge Publishing House og ASHGATE Publishing. Og har været redaktør på serien Tværfaglige linjer. Her er fem eksempler på publikationer:

1. Christiansen A, Simonsen S & Nielsen G (2019): Patients Own Safety Incidents Reports to the Danish Patient Safety Database Possess a Unique but Underused Learning Potential in Patient Safety. Journal of Patient Safety (ISSN 1549-8417; online ISSN 1549-8425)

2. Simonsen S (2014): Virtuous Fighting in Poker Gambling. Pp. 203-212 in Risktaking and Masculinity. Forlaget ASHGATE.

3. Simonsen S (2011): Ludomani og penge – mænd og misbrug. Pp. 76-92 i Social Kritik. Tidsskrift for social analyse & debat. Nr. 127. København. An empirical & theory based article that follows a group of ex-addicted men and argue for the virtues of selfhelp groups in gambling-addiction treatment. It also tries to connect & analyze the relationship between money and masculinity.

4. Simonsen S (2001): Den kvantitative sundhedsvidenskabs basis i det positivt målelige. Kapitel 13 i: Filosofi. Etik. Videnskabsteori. M. Bjerrum, K. L. Lund. Akademisk Forlag 2001.

5. Simonsen S (2000): Socialvidenskabens særlige rationalitet. Kapitel 7. Sundhedens filosofi - Klinisk videnskabsteori med særligt fokus på sundhedsvidenskabens metodeproblematik, Forlaget Klim. Revideret 2. udgave i 2002 med nyt kapitel og elektronisk udgave I 2004.