Forskning

Jeg har mit forskningsfaglige tyngdepunkt inden for borgerperspektivet i det offentlige velfærdssystem - særligt sundhedssystemet. Min interesse startede i 1993 - to år - inde i mit filosofistudie. Der fandt jeg ud af at jeg ville arbejde med netop det perspektiv. Det har været min ledetråd frem til i dag. Først lavede jeg et filosofispeciale om forholdet mellem politik og etik på den ene side og på den ande side: videnskab og teknologi. Dernæst lavede jeg ph.d. i borgerperspektivet på sundhed. Hovedimpulsen var den forskning som dengang startede og udviklede sig på filosofisk institut på Aarhus Universitet, hvor filosoffer begyndte systematisk at arbejde samfundsorienteret med borgerperspektivet og sundhedsfeltet. Borgerperspektivet på det offentlige system sætter os i stand til at inddrage patienter og borgere bedre i service, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse. Mit forskningsperspektiv er på borgeren (ofte patienten) ved at give denne en livshistorie, en social baggrund, et køn (hvor jeg fx har været optaget af det mandelige perspektiv) og ved at indsamle data om borgere og derved tilvejebringe den rette offentlige service.

Borger- og patientforløb

 Jeg har været forskningsfaglig projektleder på et nu færdiggjort projekt om borger- og patientforløb med tre deltagende medarbejdere. Det handlede om borgerens rejse gennem det offentlige system, fra indlæggelse, over behandling til udskrivelse. Vi bidrog med svar på, hvordan man udvikler patienters sikkerhed og sikrer gode forløb. Borgere og patienter ønsker at blive behandlet efter nyeste faglige metoder og være informerede om – og deltagende i – forløbet. Vi arbejdede med at udvikle forløb med fokus på mødet mellem professionsfagligheden og patienters/borgeres behov. Jeg ledede også et underprojekt med 4 kollegaer hvor vi arbejdede med problematikken omkring patientsikkerhed og fejl (utilsigtede hændelser) i sundhedsvæsenet. Vi så særligt på patienternes og de pårørendes opfattelser. Patientsikkerhed handler både om patientforløbenes sammenhæng, og kvalitetsstyringen af sundhedsvæsenets drift og organisering. Det handler om de sundhedsprofessionelles viden og kompetencer og patienter og pårørendes oplevelser. Vi samarbejdede bl.a. med Patientstyrelsen, som vi sammen med, opbyggede en database med 200.000 fejl(utilsigtede hændelser) som vi både kvantitativt og kvalitativt arbejdede med. Vi undersøgte hvordan patienters og pårørendes indberetninger af utilsigtede hændelser kunne medvirke til læring omkring øget patientsikkerhed og sammenhæng i borgerforløb. Det var baseret på en kvantitativ og kvalitativ komparativ analyse af patienters indberetninger sammenlignet med plejepersonalets tilsvarende indberetninger. Resultaterne blev formidlet på en række uddannelser, i kliniske fora og for patientforeninger og fx i publikationer som disse jeg lavede sammen med andre to andre forfattere: ”Patienters beskrivelser af utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen: Anvendelse af data fra Dansk Patient Sikkerheds Database til analyse af patienters og pårørendes beskrivelser af fejl og manglende sammenhæng i behandlingen” og i “Patients Own Safety Incidents Reports to the Danish Patient Safety Database Possess a Unique but Underused Learning Potential in Patient Safety”.

Mandens rejse i det offentlige sundhedssystem

Jeg har været projektleder for et nu færdiggjort projekt om mandlige patienters rejse gennem sundhedssystemet. Projektets hovedvirkemiddel var dels mit ph.d.-projekt og dels mine aktiviteter i den kliniske selskab for mænds sundhed som jeg var initiativ tager, første formand for og i formandskabet for i 10 år. Projektledelsen var min og jeg havde 3 kolleger (og to ph.-d.-vejledere) med i projektet. Projektet havde sit udspring på Syddansk Universitet. Målet var at bidrage til at udvikle professionerne til at kunne tackle den mandlige borger og patient bedre. Begrebet “Ronkedorfænomenet” som jeg opdyrkede med projektet er måske det mest populariserede begreb jeg har bidraget med til dette faglige felt. Min model og analyse er anvendt i flere bøger og anvendes stadig i studerendes (ikke mine :-) opgaver 20 år efter. Mit arbejde her har også været praksisudviklende i nordisk sammenhæng i relation til bidrag til relevante sundhedsprofessioner. Se bl.a.mine arbejder: ”Forskning i mænds sundhed og sygdom - et kritisk kvalitativt konstruktivistisk blik. I: Tidsskrift for akademiske sygeplejesker.”, ”Manden i den almene praksis.”, ”Ronkedorfænomenet - konstruktioner af sundhed, sygdom og maskulinitet. Ph.D.-afhandling” og ”Mænd, sundhed og sygdom”

Sundhedssystemet og sprog

 Jeg har været med-projektleder for på det færdiggjorte projekt om Sundhed og Sprog der handlede om diskursen i sundhedsystemet. Her var formålet at lave en analyse af hvordan sundhedsprofessioner og patienter italesætter og bruger sproget om sundhed, behandling og pleje. Det var en del af et lingvistik/diskursprojekt med 5 deltagere. Her arbejdede jeg med sundheds/klinisk sproganalyse og med at øge og udvikle lingvistisk metodik. Det resulterede bl.a. i: “Reading of a Scientific Text on Psychoneuroimmunology” og “The Dialectics and Varieties of Agency - the Ecology of Subject, Person and Agent.” 

Psykiatriske patienters borgerforløb

Jeg har været initierende faglig projektleder og derefter senere projektdeltager på et nu færdiggjort udviklingsprojekt. Her bidrog jeg bl.a. med en række interview af psykiatriske patienter og psykiatribrugere om deres patientforløb. Vi var især optaget af forholdet mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Resultaterne pegede endnu på, at sundhedsprofessionelle og patienter forstår og oplever patientforløbet forskelligt. Patienterne sætter pris på at få behandlet deres lidelse, men oplever ikke, at der tages højde for deres samlede situation. Der lod til at være forskellige værdier på spil i henholdsvis behandlings- og socialpsykiatrien, og det kan som patient være svært at omstille sig mellem disse to regimer. Det gør det særligt svært for psykiatriske patienter med komplekse og kroniske lidelser at navigere i systemet. De lader til at passe dårligt ind i den rationelle indretning af behandlingspsykiatrien og henvises derfor til socialpsykiatrien, som er langt mere rummelig og ikke optaget af diagnoser. 

Styring, forvaltning og digitalisering - borgernes retssikkerhed

 Jeg har været medarbejder på dette nu afsluttede projekt med to andre medarbejdere. Baggrunden for projektet er at styringen og forvaltningen i den offentlige sektor digitaliseres mere og mere. Og det nyeste skud på stammen er brugen af kunstig intelligens og algoritmisk profilering. Forvaltningsbeslutninger vil fremadrettet sandsynligvis blive understøttet og automatiseret ved hjælp af kunstig intelligens og algoritmisk profilering. Algoritmisk profilering er i en indladende fase i den offentlige sektor. Derfor adresserede vi dette forskningsmæssigt. Vi tog udgangspunk i et fungerende projekt i en forvaltning. Vi ved fra den private sektor, at algoritmerne allerede har forandret en stor del af den virkelighed. Vi nåede frem til at algoritmisk profilering udfordrer et helt grundlæggende krav om gennemsigtighed til offentlige myndigheder. De krav skal sikre, at de kan efterses og stilles til ansvar for beslutninger. Gennemsigtighed  skal sikre, at borgere og offentlighed kan se myndighederne efter i sømmene og stille dem til ansvar for deres handlinger. Det gælder eksempelvis borgerens ret til indsigt i beslutningsgrundlaget (aktindsigt), så borgeren får mulighed for at klage over beslutningen, hvis grundlaget forekommer forkert. Det gælder også myndighedernes begrundelsespligt til at formulere begrundelser på en måde, som muliggør en tilsynsmyndighed at efterprøve rigtighed af en afgørelse. Kirkegaard, Lauridsen & Simonsen: ”Forvaltning og digital beslutningsstøtte. En diskussion af kunstig intelligens og algoritmisk profilering i det kommunale beskæftigelsesområde.” I Social Kritik nr. 163, 33. Årgang 2021 (temanummer om digital velfærd).